Arbejdssikkerhed - Tag dig i agt for det unormale 

Rigtig mange ulykker i landbruget indtræffer, når der sker noget uventet. 

Arbejdsgivere og ansatte i landbruget mangler typisk hverken sikkerhedsudstyr, viden, værktøjer eller redskaber i forhold til at kunne udføre dagens opgaver sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når der alligevel gang på gang sker endda meget alvorlige ulykker, så er det i næsten alle tilfælde i forbindelse med en unormal hændelse. Det er en af de iagttagelser, Gunnar Schmidt har gjort i sit mangeårige arbejde som teknikrådgiver i dansk og norsk landbrug.
- De unormale eller uvarslede hændelser skal minde os om, at det selv i helt banale arbejdssituationer er godt at have en reserveplan. Har man ikke det, så er man tilbøjelig til i farten at gribe den første, den bedste løsning, og det resulterer desværre jævnligt i ulykker.

Hvad mener du med en reserveplan?
- Når en høj trappe ikke har gelænder, risikerer man at styrte ned, hvis man snubler eller falder på trappen. Gelænderet er din reserveplan. Nu kan du gribe fat i gelænderet, hvis du mister balancen, og så er der ikke så stor risiko for et styrt. Når du løser risikobetonede opgaver, så tænk altid på, hvad der er din reserveplan! Bruger du for eksempel ætsende væsker i stalden, så er brillerne din reserveplan, der skal hindre, at du ved et uheld får noget i øjnene, forklarer han. Men tanken om en reserveplan kan bredes ud til rigtig mange arbejdssituationer. Øvelsen er at have tænkt igennem, hvad der kan være redningen, hvis uheldet er ude.

Lidt - men tit
Det fører frem til en anden af Gunnars ideer:
- Arbejdsmiljøarbejde er ikke raketvidenskab – det er sund fornuft sat i system! Og du kan få en megastor effekt af ”lidt, men tit”. Min kongstanke er, at den arbejdsleder, der uddeler dagens opgaver, samtidig ridser de vigtigste, konkrete sikkerhedsforhold op og minder om det nødvendige sikkerhedsudstyr, der skal bruges. Folk skal sendes afsted med besked om, at sikkerhedsgrejet skal bruges. ”Ikke fordi jeg har købt det, men fordi det gavner jer”.
Når arbejdsmiljøarbejdet er sat i system, så kræves der efterhånden ingen lange forklaringer.

En holdningsændring
I sit arbejde har Gunnar Schmidt som mål, skridt for skridt, at få landmænd til at ændre holdning til sikkerhed
- Hvis der er 80 % chance for, at det går godt at tage en chance rent sikkerhedsmæssigt – så er der altså 20 % risiko for, at det går galt! Men jeg kommer ikke med pegefingre og kritik. Jeg ved jo godt, at hverdagen skal fungere, og at en løsning kun er god, hvis den ikke er besværlig i daglig brug.
Gunnars strategi er derfor at lytte sig til, hvor langt landmanden kan rykkes. Det giver ikke altid 100 %’s løsninger.
- Men den mindste forbedring er jo et fremskridt i forhold til uændret nudrift, og det er sådan, jeg arbejder, siger han.

Plads til forbedring
Landbruget er fortsat en af de farligste brancher at arbejde i, men Gunnar Schmidt er optimist.
- Der er en stigende bevidsthed om sikkerhed, og forbedringen kommer gradvis. Der er masser af opgaver, som ikke længere er nær så risikofyldte som tidligere. Her hjælper ny teknik og teknologi. Landbrugsskolerne gør også en god indsats, så når eleverne kommer ud på bedrifterne, har de lært noget om at passe på sig selv.
Med jysk underdrivelse konstaterer han nu alligevel, at for den, der vil indføre en fast målsætning om at undgå ulykker, er der stadig ”gode muligheder for forbedringer”.
- Start med at sige til dig selv og dine ansatte: ”Her på bedriften har vi ikke mere travlt, end at vi har tid til at gøre tingene rigtigt. Det er for eksempel hurtigere at smutte under en løftet frontlæsser end at gå udenom. Men vi har tid til at gå udenom! ”