Byggeri & Teknik etablerer Tegnestuen Birk

Styrker forretningsområdet med private bygherrer og andre erhvervskunder

På Agromek 2018 løfter Byggeri & Teknik sløret for ”Tegnestuen Birk” som styrker forretningsområdet uden for landbruget.

- Vi har allerede en del kunder uden for landbruget, og vil give det segment sin egen profil. Nogle af vores kunder har svært ved at se sammenhængen over til landbruget og grise og køer, når de skal bygge en arkitekttegnet bolig i midten af Silkeborg, siger direktør Flemming Hedegaard.

Der er tale om en langsigtet strategi at udvide forretningsområdet og tilbyde den knowhow, som allerede er i Byggeri & Teknik I/S til en større kundekreds.

”Tegnstuen Birk” forbliver en integreret del af Byggeri & Teknik I/S, men får selvstændigt visuelt udtryk, egen hjemmeside og egen markedsføring. Tegnestuen omfatter flere at vore nuværende og meget erfarne medarbejdere, som skitserer, projekterer, indretter og skaber hjem for vores kvalitetsbevidste bygherrer.

Det betyder således, at fokus på landbruget fastholdes, samtidig med, at private boliger, boligprojekter, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri får i større fokus, siger afdelingsleder Poul Erik Bredal.

Opgaveløsning i højsædet

”Tegnestuen Birk” leverer arkitekt- og totalrådgivning gennem hele byggeprocessen.
- Vi kan være med fra den første idé, til projektet er realiseret. Vi vil gennem hele forløbet kunne rådgive i alle byggeriets faser med et dynamisk og erfarent team af medarbejdere, siger Poul Erik Bredal.

- Vi er ansvarlige for hele projektet og garanterer, at der er taget højde for både aktuelle og fremtidige behov, så kundernes mål nås, siger han.

Fakta:

Vision for Tegnestuen Birk

    • Vi skaber byggerier, der er arkitektonisk visionære og teknisk gennemtænkte, og som skaber gode rammer, daglig glæde og holder sin værdi – lige fra private boliger, boligprojekter, erhvervsbyggeri til offentligt byggeri.
    • Vi vil gerne gøre arkitektur tilgængelig for alle.
    • Vores indgangsvinkel er, at det enkle og funktionelle ofte er det smukkeste udgangspunkt for løsning af en opgave.
    • Vi indtager ofte betragterens rolle og skaber arkitektur ud fra det.
  • Vores rådgivning tager udgangspunkt i den rette balance mellem arkitektonisk vision og projektets økonomi.  Grundlaget er bygherrers ønsker og drømme, stedets forudsætninger, omgivelsernes karakter og orientering samt en realistisk tilgang til anlægsøkonomien.

Se mere på www.tegnestuenbirk.dk

Eller på www.byggeri-teknik.dk

Evt. Spørgsmål rettes til arkitekt Poul Erik Bredal 2061-5962