Vi søger en bygningsingeniør med speciale i konstruktion

Er du certificeret rådgiver på statik efter BR18 eller ønsker du at blive det, så er her
muligheden for at få en nøglerolle med både certificeringsopgaver og byggepladsopgaver.

Om afdelingen og jobbet

Byggeri & Teknik har besluttet, at man vil kunne tilbyde certificeringsopgaver som rådgivere på både brand
og statik i henhold til BR18. Jobbet, som certificeret rådgiver på statik, er ledigt, og derfor søges nu en
erfaren bygningsingeniør. Som bygningsingeniør vil du blive en del af et fagligt stærkt team med ingeniører,
arkitekter, bygningskonstruktører samt administrativ og markedsføringsmæssig backup. Du vil indgå i en flad organisation, hvor alle hjælper hinanden, og hvor man tager hands-on ansvar for egne opgaver. Du får
reference til direktøren for Byggeri & Teknik.

Du arbejder ud fra kontoret i Herning, men da jobbet både indeholder ansvar for certificeringsopgaver på
kontoret samt byggepladsrelaterede opgaver ”i marken”, vil du også have en del arbejdstid udenfor
kontoret. Opgaverne vil primært være i Danmark, men hvis du ønsker det, er der også mulighed for opgaver
i udlandet med rejseaktivitet. En stor del af din tid kommer du til at arbejde med kundeopgaver på
byggeprojekter, hvor du skal give sparring og udføre problemløsning i forskellige byggesager. Byggeri &
Teknik løser byggeprojekter både indenfor landbruget så som stalde, foderlader, maskinhuse og stuehuse
men også udenfor landbruget for eksempel boliger, boligblokke, lagerhaller og mindre fabriksbygninger. På
nogle opgaver vil du være med hele vejen, og på andre skal du hjælpe med aktuelle udfordringer på
byggepladsen mellem bygherre og entreprenør eller håndværker for eksempel ved afleveringsforretninger.

Du kommer til at arbejde som certificeret rådgiver på klasse 2 niveau. Som teamets mest erfarne rådgiver
bliver det din opgave at give sparring og kvalitetssikre afdelingens statiske beregninger, samt være den der
kan granske og udfordre tegningsløsningerne. Der vil være mulighed for at tilpasse jobbet efter den rette
kandidat, og fordelingen mellem kvalitetssikring, byggepladsledelse, bygherrerådgivning og byggetilsyn vil
således kunne aftales nærmere i henhold til kompetencer og ønsker.

Om dig

Du har den nødvendige og relevante uddannelse, gerne som bygningsingeniør, så du opfylder kravene til at
kunne blive certificeret rådgiver - hvis du ikke allerede er certificeret. Du har desuden minimum 5 års faglig
erfaring med relevant arbejde indenfor byggeriet for eksempel med byggepladsledelse, fra rådgivende
ingeniør, eller måske har du solgt produkter ind til byggeriet. Yderligere forventninger til dig:

  1. Du er kvalitetsbevidst og disciplineret i alle faser af dit arbejde
  2. Du er omstillingsparat og har lyst til at udfordre dig selv fagligt og personligt
  3. Du er selvkørende og kan med sikker hånd finde de nødvendige faglige løsninger, som sikrer
    fremdrift i opgaverne
  4. Du er proaktiv, robust og med god gennemslagskraft, så du tager ansvar og formår at skabe og
    fastholde relationer
  5. Du evner at forme og sætte dit præg på stillingen i forhold til interesseområder
  6. Du kan se dig selv på den længere bane som medarbejder hos Byggeri & Teknik

Byggeri & Teknik tilbyder

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling i en organisation med en flad struktur, en uformel
omgangstone, og hvor der i høj grad arbejdes med frihed under ansvar. Du bliver en del af en virksomhed,
der har et økonomisk stærkt bagland, som giver fundament for tryghed i ansættelsen og mulighed for
udvikling. Der tilbydes en gagepakke med løn efter kvalifikationer og erfaring, en god pensionsordning og
flere gode personalegoder. Der er mulighed for forskellige arbejdstidsmodeller, hvor der kan tages hensyn til
familie- og fritidsliv. Stillingen er fuld tid 37 timer/uge.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til PRO&CO via dette link, og knappen ”Søg stillingen”. Samtaler
afholdes løbende.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kristian Reinevald – PRO&CO på tlf. +45 96 60 32 00

Om Byggeri & Teknik. Virksomheden tilbyder uvildig og professionel rådgivning indenfor byggeri og teknik.
Opgaver og ydelser henvender sig både til landbrugserhvervet men også til andre kunder, som ikke har med den
egentlige landbrugsproduktion at gøre, idet der blandt andet også rådgives inden for boligbyggeri, vindmøller og hjælp til skadesopgørelse. Virksomheden er ejet af 4 ejere og deres medlemmer - Lemvig Landboforening, Vestjysk
Landboforening, Djursland Landboforening og SAGRO. Virksomheden har ansat ingeniører, arkitekter, konstruktører,
tekniske designere og specialister på teknikområdet. Derfor er virksomheden garant for en tværfaglig indgangsvinkel til alle projekter, store som små, så kunderne til enhver tid får det bedste beslutningsgrundlag.