Sygestier og Lovgivning

Kongres

På den for nylig afholdte grisekongres i Herning var der generel enighed om, at de danske griseproducenter har godt styr på velfærden og herunder også indretning og brugen af sygestier. Visionerne er også i top. Landbrug & Fødevare Gris udmelder nemlig, at de er ”førende på dyrevelfærd, sundhed og smittebeskyttelse”. Det forpligter og det bør give anledning til, at du ser kritisk på egne forhold og får fokus på det, der fortsat kan optimeres. Det gælder både på de fysiske rammer og ikke mindst brugen heraf. Hvis ikke vi alle gør det, vil andre bare overhale og tager førertrøjen.

Sundhedshjul

I forbindelse med kongressen var der også præmie på det nye staldværktøj ”sundhedshjulet”, som er et værktøj i form af en drejeskive, der kan tages med rundt i medicinkassen og gøre det lettere for alle i hverdagen at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Det har vist sig, at der er stor forskel på, hvad du tror dine medarbejdere gør – og det, der så i virkeligheden finder sted.

FVST-kampagne

I forbindelse med Fødevarestyrelsens velfærdskontrol i besætninger er en af de hyppigste årsager til sanktioner overtrædelser i forbindelse med håndteringen af syge og tilskadekomne dyr.
FVST er derfor netop nu i gang med en kontrolkampagne, hvor 300 besætninger vil få besøg.

Korrekt håndtering af syge og tilskadekomne dyr er en væsentlig forudsætning for, at dyrene i tilstrækkelig grad beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe og passes omsorgsfuldt, jf. bestemmelserne i dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Kontrollen vil ifølge FVST omfatte følgende fokusområder:

Om syge og tilskadekomne dyr bliver fundet og omgående får en passende behandling og bliver tilset af en dyrlæge eller skal aflives.
Om syge/tilskadekomne dyr opstaldes efter deres behov, herunder at syge dyr opstaldes i velindrettede sygestier/bokse.
Om behandlingen foregår i overensstemmelse med dyrlægens anvisning, hvis der anvendes medicinsk behandling.

Fødevarestyrelsen håber og forventer, at et øget fokus på behandlingen af syge og tilskadekomne dyr vil bidrage til bedre dyrevelfærd i form af færre syge og tilskadekomne dyr, der ikke modtager rettidig og/eller relevant behandling.

Regler for indretning

Der er lovgivningsmæssige mindstekrav til indretning af sygestier. I bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, kap. 10 §§ 50 og 51 omhandles håndtering af syge og tilskadekomne grise og krav til sygestier. Bemærk at det er mindstekrav.
Det er altså klart defineret, hvor mange og hvor meget plads den enkelte gris skal have. Men det der har den største betydning for, om sygestien medvirker til at grisen bliver rask, er derimod klimaet i stien. Er der træk og fugtigt? Er det muligt at få den varme, der er nødvendigt og hvad med afkøling når det bliver for varmt? Selv om vi ikke skal sammenligne os med grisen, så kan det alligevel give mening at kigge dine sygestier kritisk igennem. Vurdere dem ud fra formålet. Formålet med at etablere gode sygestier er, at dine grise skal blive raske eller alternativt tilbydes forhold, der er acceptable inden aflivning. Formålet må aldrig alene blive at tilgodese en lovgivning. Det har endnu ikke alene kunnet give en indtjening.

Hvor halter det?

Mange sygestier er indrettet med det formål at skulle leve op til lovgivningen. Lovgivningen er dog mindstenævner og jeg vil påstå at flere kunne være indrettet mere optimalt ifht. at imødekomme grisens behov. Det er særligt omkring valg af kilde til varme og afkøling, der kan optimeres. Dybstrøelsen skal ikke være blevet til en gang fugtigt møg, fordi måtten ikke er strøet tilstrækkeligt op. Der er ikke mulighed for afkøling, hvis hele stien er en tyk gang halm, som grisen bliver helt væk i, når den ligger ned. Desuden bør der være fokus på foder og vandtildeling, som skal være hygiejnisk og let tilgængelig for grisen.

Det kan anbefales at tage et kig i FVST`s ”Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger”, revideret oktober 2021 og ligger frit tilgængelig på nettet.

Ældre stalde med ny anvendelse

Hvis du har en tom stald, som ikke anvendes længere, kan det måske være en mulighed at renovere denne til en egentlig sygestald. Nedenstående er et eksempel herpå, hvor en ældre farestald på 266 m2 planlægges ombygget til sygestald med dybstrøelseskummer og hævet spalteareal med foderautomat.

Bygherrer forventer omkostninger på ca. 300.000 kr. for renovering, bestående af ny bund, inventar og ventilation. Arealkrav pr. gris i sygestier er væsentlig større end i alm. stier, svarende til at omkostninger bliver 3.000 kr. pr. stiplads ved grise op til 100 kg og 3.750 kr. pr. stiplads ved grise op til 130 kg. Pris pr. stiplads afhænger naturligvis af, hvor omfattende renoveringen er samt vægtinteval på grisene.

Myndighedsbehandling

Vær obs på om renoveringen kræver ny myndighedsbehandling. Der kan være krav om en ny miljøgodkendelse, hvis bygningen ændrer anvendelse, bundtypen udskiftes eller der kommer en ny gødningsfraktion. Desuden skal forventes krav om en byggetilladelse, hvis der ændres ved de bærende konstruktioner eller de brandmæssige forhold.

Afslutning

I en tid med udfordrende økonomi i svineproduktionen, så kan det være svært at finde de penge, der skal til for at renovere og investere i gode sygestier. Hvad er resultatet egentlig på bundlinjen? Et griseliv er lige nu ikke mange kr. værd og derfor bliver en aflivning nok oftere realiteten i modsætning til tider med høje noteringer.

Man må huske at selv en god sygesti ikke kan medføre mirakler. Mange gange vil det stadig være den bedste beslutning – også ud fra et dyrevelfærdsperspektiv - at aflive dyret. Hellere i går end i morgen. Den beslutning skal bl.a. sundhedshjulet gøre det lettere at træffe. En sygestald må aldrig blive et hospice - ej heller i en femstjernet luksusudgave. Vi må ikke glemme vores ansvar og visionen om at ville være de ”førende” på bl.a. dyrevelfærd og sundhed. Det forpligter.

Som en lokal fodboldklub siger, så vil ”Den, der opgiver at blive bedre, ophører med at være god”.