Energiteknik

Varmepumper

Varmepumper henter energi fra omgivelserne, som kan være ude luft, jord, gyllekummer eller overskudsvarme fra en proces. Energien kommer ind i varmepumpens kølemiddelkredsløb via en veksler. Med varmepumpens kompressor hæves temperaturen i kølemidlet, så det via en veksler kan tages ud ved en højere temperatur og afsættes i en varmtvandsbeholder eller en radiator eller gulvvarme.

Jo mindre temperaturforskellen der er mellem der hvor varmen tages fra og der, hvor den skal afgives, des mere energieffektiv er varmepumpen.
Det betegnes med en faktor der hedder SCOP Seasonal Coefficient Of Performance. Derfor passer varmepumpe anlæg godt sammen med gulvvarmeanlæg, da fremløbstemperaturen her er relativt lav.

Modsat falder energieffektiviteten, hvis varmen skal afsættes ved en høj temperatur, f.eks. i en varmtvandsbeholder eller et rumvarmeanlæg.
Især hvis varmeafgiveren er dimensioneret til en høj fremløbstemperatur. Det er således vigtigt at få dimensioneret varmepumpen korrekt, så den passer til de aktuelle driftsforhold.

Gyllekøling

I mange miljøgodkendelser er der indarbejdet gyllekøling, som et middel til at reducere ammoniakfordampningen. Ved udvidelse af svinestalde skal man i de fleste tilfælde investere i miljøteknologi, for at reducere ammoniakfordampningen.

Gyllekøling er velafprøvet teknologi til reduktion af ammoniakudledning fra stalde og er samtidig en billig varmekilde. I nogle tilfælde kan gyllekøling ikke realisere den reduktion i ammoniakfordampningen, som kræves for at få miljøgodkendelsen igennem hos kommunen.

I sådanne situationer har man behov at vælge en anden miljøteknologi, eller evt. en kombination af flere teknologier. Ligeledes, hvis man ikke har behov for varmen til opvarmning af stalde eller huse, kan det dog være en dyrere måde at opnå reduktion i ammoniakudledningen.

I Byggeri & Teknik har vi stor erfaring i dimensionering af gyllekølingsanlæg, under hensyntagen til både ammoniak reduktionsprocenter og mulig varmeafsætning i stalde og huse. Vi udarbejder også økonomiberegninger over forskellige løsninger mht. miljøteknologi og varmeforsyning, for at afdække hvad der i den givne situation vil give de laveste årlige totale omkostninger.

Læs mere om gyllekøling.

Kedler

Biobrændselskedler

Portionsfyrede halmkedler har hidtil været langt den mest udbredte kedeltype i landbruget. Efter de seneste emissionskrav (2021), kan disse kedler dog ikke længere lovligt ny opstilles.

Kontinuert fyrede kedelanlæg til halm, eventuelt suppleret med filter anlæg, kan stadig lovligt opstilles idet de kan overholde de gældende emissionskrav.

Kontinuert fyrede kedler til flis, træpiller og andet brændsels er også ganske udbredt.

Pausefyrende kedler

Uanset kedeltype er det vigtigt, at kedlens størrelse i kombination med brændselsart, tilpasset det aktuelle varmebehov.

Det er især vigtigt med pausefyrende kedler, altså kedelanlæg, der ikke kan slukke hvis varmebehovet bliver lavt, men derimod pausefyrer – det vil sige, at kedlen ned-regulerer til den laveste effekt den kan være i drift med – ofte 10 – 15 % af kedlens maksimale effekt.

Hvis kedlens maksimale effekt er større end det aktuelle varmebehov, vil pausefyringseffekten ofte være for høj.

Start-stop kedler

Disse kedler, som oftest er fyret med træpiller eller flis, stammer primært fra Tyskland og Østrig, men flere danske producenter kan også levere disse kedler. Kedlen producerer varme til en akkumuleringstank, men ellers er driftsprincippet i udgangspunktet det samme som pausefyrende kedler.

Når varmebehovet bliver for lavt, stopper kedlen. Kedlen forbliver stoppet, indtil akkumuleringstanken er afladet indtil et forud defineret set punkt. Så starter kedlen og regulerer op til maksimal effekt, indtil akkumuleringstanken igen er opladet. Det giver en god brændselsøkonomi, idet biobrændselskedler som hovedregel har den bedste nyttevirkning ved maksimal effekt.