Kedler
Kedler opstillet i landzone skal overholde kravene i brændeovnsbekendtgørelsen. Heri er der strengere krav til udledning af organisk bundet kulstof (OGC) og CO end der var tidligere. Kedlerne skal være afprøvet efter standarden EN 303-5 eller tilsvarende. Fra 2022 er der endvidere krav om, hvor store mængder støv, der må udledes fra disse kedler.
Størrelsen på akkumuleringstanken
En kedel bør have en stor akkumuleringstank, på mindst 70 kg vand pr kg. halm der indfyres. Eksempelvis bør et halmfyr som kan tage en bigballe på 600 kg have mindst 42.000 kg vand i akkumuleringssystemet. Med denne vandmængde og uden varmeforbrug af betydning øges vandtemperaturen i akkumuleringstanken ca. 37°C ved afbrænding af halmballen – fx fra 55°C til 92°C. Mere vand i akkumuleringstanken pr kg. halm som kan indfyres, resulterer i at vandtemperaturen i systemet øges mindre ved afbrænding af en halmballe, hvilket i mange sammenhænge er en fordel, når man ønsker at opretholde en stabil varme i sine stalde og boliger.
Daglig drift af kedlen
Ud over en god akkumulering er der flere ting der er medvirkende til en god og ren forbrænding.
Tørt brændsels er en betingelse, idet fugtigt brændsel ikke giver en ensartet temperatur i forbrændings zonen, og giver dermed større emissioner.
En god rengøring af kedlen hører også med. Snavsede røgrør reducerer varmeovergangen til vandet, hvilket giver et større brændselsforbrug for at opnå en given varmemængde i anlægget. Hyppig rengøring af røgrørene med et mekanisk renseagregat er derfor anbefalelsesværdigt, dog ikke helt så hyppigt, hvis kedlen er udstyret med pneumatisk rensning af røgrørene.
Fyring bør først foretages, når akkumuleringstankens temperatur er så langt nede, at hele halmballen kan afbrændes på én gang med fuld kedeleffekt.
Ny kedel
Skal du have et nyt anlæg til varmeproduktion, er det vigtigt at få analyseret behovet og få et anlæg der passer dertil. Kontakt os derfor og lad os hjælpe dig