400 svineproducenter får tilbud om gratis rådgiverbesøg for at lære at passe bedre på gas-ressourcen i gyllen.
Tekst: Lilli Snekmose, redaktør
I dag anslås det, at gyllen gennemsnitligt er 19 dage gammel, når den kommer til biogasanlægget. Forskere mener, at der kan hentes op til 1 m3 ekstra CH4 gas ud af hver eneste m3 gylle, hvis gyllen i stedet nåede biogasanlægget på få dage.
Det svarer til, at der i dag ikke udnyttes gas fra gyllen svarende til 5-10 kr. pr m3, formentlig alene på grund af gyllens lange opholdstid i staldenes gyllekanaler.
Der vil derfor kunne hentes både en økonomisk og en klimamæssig gevinst, hvis gassen kan udnyttes.
Landets 28 fællesanlæg for biogas vil gerne have gylle med mere gas i, og Landbrugsstyrelsen vil gerne opnå en miljøgevinst ved at reducere det nuværende ressourcespild, der sker, fordi gylle ligger mange dage i gyllekanalerne og fortankene.
Landmændene skal populært sagt se at få lært at lukke gylle ud - hurtigere! Men helt så enkelt er det alligevel ikke.
- Vi har både med nogle staldtekniske forhindringer at gøre, og så er der hele managementdelen. Hvis der i dag lukkes gylle ud af en smågrisestald efter syv uger, så er det klart, at det vil være mere arbejdskrævende, hvis der skal lukkes gylle ud efter 4, 6 og 7 uger, forklarer Flemming Hedegaard, der er direktør for Byggeri & Teknik. Sammen med SvineRådgivningen er firmaet valgt ud til at gennemføre ca. 400 rådgivningsbesøg, der skal klarlægge barrierer, men også resultere i løsningsforslag.
Opholdstid eller temperatur?
Flemming Hedegaard er spændt på, om det vil vise sig, at opholdstiden er den afgørende faktor, eller om temperaturen måske også spiller en afgørende rolle. Gyllen afgiver mere gas, jo varmere gyllen er, så måske er der i virkeligheden ikke så stort et tab fra de koldere fortanke, der er gravet ned i jorden? Ingen ved det helt, og det skal undersøgelsen gerne afdække.
Hvis landmænd for alvor skal se en fordel ved at reducere gasspildet, har Flemming Hedegaard fokus på, at der skal være en gulerod for leverandørerne.
- I dag afregnes gylle efter mængde og tørstofprocent. Jeg håber, at man finder en metode, så man kan måle og dokumentere biogaspotentialet (en vanskelig og langsommelig proces), og at biogasselskaberne så vil belønne de landmænd, der får ekstra omkostninger for at kunne levere gylle med et højere biogasindhold, siger han.
Hvis man bare antager, at man kan få 3 kr. mere for en kubikmeter gylle, så bliver det jo til 60.000 kr., hvis en svineproducent leverer 20.000 tons gylle om året.
Men for at opnå en bedre gyllekvalitet kan der udover ændret management i staldene også være behov for investeringer. Flemming Hedegaard peger på, at hvis der udsluses gylle, når gylleanlægget kun er halvfyldt, vil en kegleformet kanaltype formentlig blive bedre tømt end et traditionelt fladbundet anlæg.
Fremtidsperspektiv
Han drømmer dog også om, at ny teknologi kan gøre dagligdagen med tømningen af gylleanlægget lettere.
- I dag skal tømningen sættes manuelt i gang, og det skal landmanden gå og huske på. Men jeg forestiller mig en automatik, hvor biogasselskabets chauffør sender en sms, som aktiverer, at gyllen lukkes ud i fortanken umiddelbart inden afhentning, forklarer han.
Et andet teknisk fremskridt er allerede til rådighed. Det er systemer, der er konstrueret sådan, at skyllevand, der forringer gyllens kvalitet, lukkes over i gyllebeholderen i stedet for i fortanken. Derved bliver kvaliteten af gyllen til biogasanlægget en helt anden.
- Hvis landmanden bliver afregnet bedre på grund af højere tørstofindhold og dermed højere gasindhold, så bliver der også noget at betale investeringen med, ræsonnerer han.
En ubekendt faktor ved hyppig udslusning af gylle er risikoen for opbygning af tørstof i kanalerne. Desuden er der ingen beregninger på nødvendige investeringer og øget tidsforbrug i stalden. Det skal projektet også klarlægge.
Fakta
De 400 rådgivningsbesøg skal gennemføres i løbet af de næste to år.
Rådgivningsprojekter er finansieret via en bevilling på Finansloven. Pengene er afsat som følge af en politisk aftale mellem regeringen, S, DF, R og SF.
Formålet er at få belyst, hvor stort et potentiale, der er i svinegylle, hvis man kan forkorte den tid, gyllen opholder sig i gyllekanalerne under staldene. Samtidig skal det undersøges, hvad hyppigere afhentning, håndtering af mere tørstof, afsætning af større gasmængde m.m. betyder for biogasanlæggene.
Projektet sker i et samarbejde mellem Byggeri & Teknik, SvineRådgivningen, PlanEnergi i Skørping, Energiselskabet Eniig og Aarhus Universitet.