Opbygning af gylleudslusning

I en typisk traditionel stald med en midtergang og sektioner ud til hver side, vil den sædvanlige rørføring være på tværs af bygningen. Det vil sige at hver streng dækker 2 sektioner. Når der bruges hyppig udslusning og spjæld, vil propperne enten slet ikke være der, eller alternativt ligge på bunden af kummen. Det bevirker således, at de 2 sektioner er forbundne, hvilket er uhensigtsmæssigt mht. smittespredning og svovlbrintefare.  Hvis grise i de pågældende sektioner ikke er af samme alder, vil der heller ikke være behov for udslusning af gylle på samme tid. Den optimale løsning er derfor at hvert spjæld udsluser gyllen fra én sektion. Det giver størst mulig sundhedsmæssig sikkerhed og fleksibilitet.

Regn med maksimalt 7-8 nedløb pr. spjæld, hvor hver nedløb maksimalt dækker et stiareal på 25-30 m2.  Ud fra disse faktorer og den ønskede størrelse på sektionerne, kan der selvfølgelig blive tale om mere end ét spjæld /rørstreng pr. sektion. Her er det samtidig vigtigt også at være opmærksom på, at mængden af gylle i den enkelte sektion og størrelsen på fortanken helst skal passe sammen. En håndregel er, at fortankens størrelse bør svare til det samlede volumen i den største sektion.

En ting, som faktisk ikke altid tages alvorligt, er udluftningsrør i bagenden af røret samt ved nedløb til fortank. Det er vigtigt at disse er udført korrekt så tilstoppede rør undgås.

I forbindelse med hyppig udslusning, er der en anden ting man bør overveje; nemlig selve udformningen af kanalen, som har været meget traditionel i mange år. Gyllekanaler med skrå sider, altså V-formede eller som separate kummer med form som en omvendt pyramide er flere steder blevet afprøvet. Fordelen er at man hele tiden har så lille overflade som muligt og dermed igen mindske fordampningen. Samtidig er det muligt at tømme kummerne helt, selv ved små volumener.

At støbe V-formede kanaler på stedet er yderst besværligt. Hvis der vælges beton, er man næsten nødt til at udføre dem som præfabrikerede elementer. Betonen har dog den ulempe, at den er svær at få så glat i overfladen, som man ønsker. Det vil næsten kræve en overfladebehandling med f.eks. epoxy.

En anden mulighed er at kummer består af plastmateriale. Det har en meget mere tæt og glat overflade, hvor rester af halm ol. ikke sætter sig fast og bygges op som en bræmme. Der er pt. kun én leverandør, der kan levere disse plast-kummer så vidt vides. Vi mangler dog stadig at se offentliggjorte resultater af forsøgene med dem, samt at se dem anvendt i stor skala. Disse er udformet som enkelte kummer, der samles på stedet. Mange har nok fordomme omkring anvendelsen af plast, men sammen med en fordelagtig glat overflade, er vægten i forhold til håndtering også et plus.

En sidste væsentlig ting der skal overvejes inden nybyggeri eller i situationer, hvor man f.eks. etablerer ny fortank, er håndtering af vaskevand. Ved at kunne lede vaskevandet fra og pumpe det direkte i lagertank, spares kørsel med mange læs gylle. Endvidere er der et større metan indhold i gyllen, hvilket er relevant, hvis man leverer til biogasanlæg. Samtidig vil man, ved at opbevare vaskevandet i en lagertank, således konsekvent udbringe vaskevandet på de nærmeste arealer og dermed skabe kortes mulig transportvej til de marker, som skal have flest tons gylle/vaskevand pr. hektar.