Planlægning af gyllekøling i svinestalde

ribberør

Her ses 2 forskellige dimensioner ribberør, som anvendes til rumvarme i mange staldanlæg. Ribberne øger varmeafgivelsen fra røret, sammenlignet med et glat rør med samme diameter.
Foto: Gunnar Schmidt

Miljøteknologi ?  «Vi vælger bare gyllekøling – det er det enkleste og billigste !»
Økonomien imellem de forskellige løsninger er forskellig fra projekt til projekt – og den taler for sig selv.
Teknisk set er gode løsninger sjældent så enkle som de lyder. Denne artikel belyser de punkter man bør have fokus på, ved valg- og planlægning af sit gyllekøleanlæg.

Umiddelbart virker gyllekøling som en teknisk set enkel løsning til reduktion af såvel ammoniak- som lugtemission fra en svinestald. Da man samtidig kan genbruge varmen fra gyllekølingen til at erstatte anden varmekilde, så er valget let. Her dukker der så en række supplerende forhold op, som man bør forholde sig til, idet gyllekøling er kombineret miljøteknologi & varmeforsyning.

Miljøeffekten skal kunne dokumenteres

Uanset hvilken miljøteknologi man vælger, skal man kunne dokumentere over for sin kommune at den installerede teknologi realiserer de krævede reduktioner i udledningerne.

For gyllekøling er der krav (vilkår) i ejendommens miljøgodkendelse om dokumentation af antal årlige driftstimer, eller krav om dokumentation for fjernet mængde køleenergi / år. Bemærk at ansøger gerne må stille forslag til vilkårene ved ansøgning om miljøgodkendelse. På den måde kan ansøger medvirke til at vilkårene bliver nemmere at opfylde.

Ved den tekniske planlægning og projektering af anlægget skal ansøger sikre at gyllekøle­anlægget i praksis kan komme til at køre det nødvendige antal timer / år. Hvis de dimensione­ren­de beregninger viser at den årlige varmeproduktion fra gyllekølingen er større end varme­aftaget, må ejeren beslutte om man vil forsøge at nyttiggøre den overskydende varme i staldanlæg­get, eller om varmen blot skal bortskaffes udenfor stalden.

Gyllekøling i stalde med slagtesvin

Ved staldanlæg, hvor der alene produceres slagtesvin, er der et meget lavt varmeforbrug, hvorfor hovedparten af varmen fra et gyllekøleanlæg skal bortskaffes til omgivelserne. I den situation kan man overveje at supplere det egentlige gyllekøleanlæg med frikøling.

Frikøling

Ved frikøling benytter man udeluften til at afkøle kølevæsken i gyllekøleslangerne, uden hjælp fra varmepumpen. Herved sparer man el og vedligehold til køleopgaven. Temperaturen i gyllekøleslangerne ligger typisk i området 11 – 14°C. Da den årlige gennemsnitlige udetemperatur er ca. +9°C, vil man alene kunne påregne at anvende frikøling i vinterhalvåret. Sagt på anden måde: Frikøling er supplerende, energivenlig køling. Desværre kan frikøling ikke løse gyllekøleopgaven 100%

Planlægning og dimensionering

Et gyllekøleanlæg dimensioneres individuelt til hver enkelt, konkret opgave. Ved dimensionering af et anlæg udgør den mindste del af arbejdet at få dimensioneret den del af anlægget, som skal køle gyllen. I de fleste tilfælde er der mere beregnings- og planlægningsarbejde i at sikre at gyllekøleanlægget leverer den ønskede varmemængde uden at have varmeoverskud, samt at sikre at anlægget rent faktisk kommer til at realisere den miljøeffekt, det er tiltænkt. Og er der så varme i overskud, skal man forholde sig til hvad man gør med den.

Vedr. de tekniske løsninger, så er teknikken velkendt og er baseret på næsten de samme komponenter og teknik, som anvendes til jordvarmeanlæg.

Gyllekøleteknik

Gyllekøleteknik: Varmepumpe th og buffertank tv. De små beholdere er trykekspansionsbeholdere til anlægget.
Foto: Klimadan A/S

Gunnar Schmidt

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Indengårdsteknik, Lagring og transport, ADR kurser

Mobil: 20 89 78 00
Emailgus@byggeri-teknik.dk