Valg af miljøteknologier i svinestaldsanlæg

Ved nyopførelse samt ved væsentlige ombygninger af svinestalde skal der i de fleste tilfælde installeres miljøteknologier, som reducerer udledningen af ammoniak og lugt fra staldanlægget. Hvad og hvor meget, fastlægges sammen med miljøkonsulenten ved udarbejdelse af miljøansøgning for det enkelte staldanlæg.

Hvordan vælger man?

Uanset miljøteknologi, så bør man vælge sine miljøteknologier ud fra princippet: ”Så meget som nødvendig, og så enkelt og lidt som muligt”.

Bortset fra 2 af teknologierne, så vil alle de forskellige teknologiske løsninger have større årlige omkostninger end det, de bidrager med (fx værdi af mere kvælstof i gyllen fra luftrensning, samt fra forsuring).

Ved planlægning af det enkelte staldprojekt, hvor der skal indsættes miljøteknologi, kan man med fordel opstille en økonomisk sammenligning af de årlige faste- samt de årlige driftsomkostninger imellem de relevante teknologiløsninger. Denne sammenligning har det altid været muligt at udføre, indtil videre dog kun med upræcise nøgletal, eller på den hårde måde, ved at indhente prisoverslag samt overslag over driftsomkostninger, for hver enkelt teknologi til det konkrete staldprojekt. Den første løsningsmulighed er baseret på ældre, uigennemskuelige nøgletal fra Miljøstyrelsen. Ved større projekter hænder det at sidstnævnte løsning bliver anvendt. Tilbage står en række projekter, hvor valgene ofte bliver truffet ud fra ”fingerspidsfornemmelse”.

Tankoverdækning

Tankoverdækning udløser at der ikke længer tilføres regnvand til gyllen, dvs. man slipper for at opbevare og udbringe ca. 0,7 m³ gylle pr m² tankareal. Hvis man sætter begge dele til penge, vil de årlige omkostninger til forrentning, afskrivning og vedligehold af en tankoverdækning i de fleste tilfælde blive dækket af sparede udgifter til udkørsel samt til tankkapacitet.

Gyllekøling

Økonomien i gyllekølingen står og falder med hvor stor en andel af anlæggets varmeproduktion, som kan erstatte anden varmeenergi på adressen. Hvis gyllekøling erstatter opvarmning med fyringsolie, kan gyllekøling hurtigt give et positivt afkast, altså bidrage med mere end de årlige omkostninger.

Modsat, hvis varmen fra gyllekøling skal erstatte varme fra halmfyret, vil gyllekøling bidrage med større omkostninger end indtægter, pr år.

Endelig er der de situationer, hvor gyllekøleanlægget af hensyn til anlæggets nødvendige miljøeffekt skal køre i betydelig flere timer pr år, end bygningerne kan aftage varmen fra anlægget. Her må man vurdere om der findes en supplerende løsning, som har lavere årlige omkostninger, eller om den omkostningsmæssigt billigste løsning er at lade gyllekøleanlægget lede den overskydende varme udenfor.

Luftrensning

Her findes der flere forskellige løsninger, både mht. renseteknik og mht. andel af ventilationsluft, der renses på. Etableringsmæssigt koster det mindst, hvis man kan etablere luftrensning i forbindelse med store staldrum, som løbe-drægtighedsstalde, for her slipper man for at etablere luftkanaler fra de enkelte staldafsnit frem til luftrenseenheden.

Forsuring

Dette system er baseret på at gyllen dagligt ledes ud til en procestank, hvor det forsures med svovlsyre eller tilsvarende. Efter endt behandling ledes gyllen tilbage i kummerne igen til en bestemt minimumsstand. Den mængde gylle som er blevet produceret siden forsuringen dagen før, er nu i overskud i procestanken og ledes til lagertanken.
Systemet virker reducerende på ammoniakfordampningen ved at gyllens surhedsgrad (pH) sænkes. Teknologien kræver dels anlæggelse af ekstra beholder til brug som procestank og dels at gyllesystemet i stalden indrettes til at gyllen kan ledes ud af stalden – og retur, hver dag.

Hyppig udslusning af gylle

Systemet kan realisere op til 20% lugtreduktion ved ugentlig udslusning af gyllen fra slagtesvinestalde med fuldspaltegulv, sammenlignet med udslusning hver. 6. uge.

V-formede gyllekummer

Miljøeffekten af V-formede gyllekummer antages fremkomme pga. lille gylleoverflade, når der kun henstår lidt gylle i kummerne. Hvis man kombinerer dette med hyppig udslusning, er argumentet at man herved minimerer den gylleoverfalde, som udløser såvel ammoniakfordampning som lugtafgivelse. Systemet er under afprøvning, men endnu ikke godkendt.

Mere information

På Miljøstyrelsens Teknologiliste, kan man se de enkelte godkendte miljøteknologier samt hvad hver enkelt er godkendt til. Står et firmas produkt / system ikke på listen, der det ikke godkendt.