Grundkursus

Rottebekæmpelse autorisationskursus R2

Miljøteknologiordningen

En R2 autorisation giver ret til bekæmpelse af rotter på egen landbrugsejendom ved brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

Byggeri & Teknik I/S udbyder på ny kursus i rottebekæmpelse for ejere af erhvervsejendomme (landbrug mv). Kurset giver ret til fremadrettet selv at bekæmpe rotter på egen ejendom. Kurset, der afholdes i samarbejde med Nomus A/S (står for undervisningen), giver mulighed for at opnå en R2-autorisation, og dermed retten til at bekæmpe rotter på egen bedrift, herunder anvende kemiske bekæmpelsesmidler.
Kurset, der er et heldagskursus, afsluttes med prøve.

Indholdet i kurset om autorisation til rottebekæmpelse på egen landbrugsbedrift er fastlagt ud fra Rottebekendtgørelsens krav på området.

Emner:
• Lovgrundlag
• Rotters biologi og kendetegn
• Forebyggelse og bekæmpelse i praksis
• Vejledning til registrering i MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler).

Efter gennemført kursus og bestået prøve vedr. R2-autorisation, kan du som ejer, under særlige vilkår, bekæmpe rotter med rottegift på egen ejendom, samt købe- og anvende visse kemiske bekæmpelsesmidler.
R2-autorisationen gælder for 5 år og kan fornys ved at deltage i et opfølgningskursus.

Målgruppe:
Vær også opmærksom på, at det kun er den tinglyste ejer af ejendommen, der kan opnå R2 autorisation til rottebekæmpelse.

Hvis virksomheden drives i et I/S, er det det noterede i Tingbogen som afgør hvor vidt en ejer kan opnå R2-autorisation. Hvis man ejer et ApS eller A/S, som ejer erhvervsbygninger, er det ikke muligt at opnå en R2-autorisation til bekæmpelse af rotter på de pågældende erhvervsejendomme.
I tvivl om du kan opnå R2 autorisation ?
Ring gerne til Gunnar Schmidt, direkte 99 99 23 19.

Adgangskrav:
Forudsætningen for, at du kan deltage på rottekurset er, at du har gennemført et kursus eller uddannelse, hvorigennem du har opnået kendskab til lovgivningen omkring håndtering af kemikalier, værnemidler samt førstehjælp. Det kan fx være et sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat.

Regler for R2 autorisationen:
De detaljerede regler for bekæmpelse af rotter findes i Bekendtgørelse nr. 1170 af 08/09/2023, Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, fra Fødevareministeriet.
Selve bekendtgørelsen kan hentes via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1170

Grundkursus, deltagerpris:
2.500,- kr. ekskl. moms. Prisen er inkl. forplejning og undervisningsmaterialer, men ekskl. efterfølgende registrering i MAB (koster ca. 447,- kr.).
Kurset gennemføres ved mindst 20 tilmeldte.

Tilmelding:
På mail til kursus@byggeri-teknik.dk.
Ved tilmelding husk at oplyse CVR nr.

Supplerende oplysninger:
Energi- & teknikrådgiver Gunnar Schmidt, direkte tlf. 99 99 23 19.

Arrangør: Byggeri & Teknik I/S.

Tid og sted
StedDatoTidspunktTilmelding senest
SAGRO, HerningTorsdag den 18. januar 20248.30 – 16.00Søndag den 7. januar 2024.

Gunnar Schmidt

Gunnar Schmidt

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Indengårdsteknik, Lagring og transport, ADR kurser

Mobil: 20 89 78 00
Emailgus@byggeri-teknik.dk