Energioptimering af efterskoler
Energiomkostninger fylder i regnskabet på en efterskole. Og indkøb af energi kan være ugennemsigtigt og vanskeligt at gennemskue. Et eltjek sætter fokus på, om man har den rigtige handelsaftale.
Kombineret med et gennemsyn af skolens forbrug af energi og vand, sammenholdt med aktiviteten på skolen, får den enkelte efterskole et rigtig godt beslutningsgrundlag for gennemførelse af energisparetiltag.
Energibesparelser på efterskoler
Byggeri & Teknik har hjulpet en del efterskoler med energibesparelser. Og det er ret enkelt at komme i gang. Ved hjælp af seneste elregning, samt nogle få oplysninger omkring skolens forbrug af vand og varme, samt antal elever og bygningsareal, kan vi udføre en screening af, om der er nogle potentialer for energibesparelser.
Med baggrund i screeningen, kan vi besøge skolen og gennemgå de tekniske anlæg. Her undersøger vi også, om der er nogle muligheder for egenproduktion af energi, og om der er findes billigere muligheder for varmeforsyning.
Tilskudsmuligheder
I nogle tilfælde er der også mulighed for at søge tilskud til at konvertere til en anden varmekilde. Det er Byggeri og Teknik også behjælpelige med.
Resultatet af dette arbejde sammenfattes i en præcis og letforståelig afrapportering, der fremlægges for skolen. Vi kan komme med forslag til leverandører - og kan også bistå skolen i udvælgelse af forslag fra disse.
Hvorfor vælge Byggeri og Teknik?
Vores ydelse er ikke afhængig af, at vi får solgt et produkt eller en handelsaftale.
Det betyder, at vi kan sammenligne tilbud og produkter på tværs af leverandører og pege på det, der giver skolen det bedste økonomiske resultat.
Vi kombinerer vores mangeårige erfaring med at gennemskue både teknik og økonomi i energianlæg i en letforståelig form. Det betyder, at man som efterskole hurtigt kan nå frem til at bæredygtigt beslutningsgrundlag omkring ændringer i skolens energiforhold. En række efterskoler har allerede benyttet sig af disse ydelser fra Byggeri og Teknik.