Solceller

Du kan reducere din elregning og forbedre dit Co2 regnskab ved at investere i solceller. 

Hvad koster det at få solceller på taget? Kan taget holde til det? Hvordan kommer det til at se ud?

Disse og mange andre spørgsmål bliver vi ofte præsenteret for i vores rådgivning. Alle spørgsmålene er til at svare på, når der er regnet lidt på det. Priserne hænger sammen med effektiviteten af solcellerne, så der skal man være opmærksom, når man kigger på tilbud på solceller. Og vi tilråder, at man vælger en leverandør, der har bevist sin duelighed i markedet og har en troværdig referenceliste.

Ud fra taghældning og retning, kan vi beregne den årlige produktion fra et solcelleanlæg og beregne hvor lang tid det tager at tilbagebetale investeringen. Og hvis anlægget skal stå på jorden, regner vi på det ud fra disse forudsætninger.

Ofte er man nervøs for, om et solcelleanlæg vil komme til at skæmme bygningen. Ved hjælp af en visualisering kan man få dette afklaret. Med udgangspunkt i et foto af bygningen, kan man få indblik i, hvordan et solcelleanlæg kommer til at tage sig ud på bygningen. Og hvis man vil bygge et anlæg på marken, kan man visualisere, hvordan det kommer til at se ud fra beboelsen og derved afgøre om ens udsigt bliver hæmmet.

Mulighederne er mange – uanset om det er til privat bolig eller til landbruget. Og med det store fokus der på CO2, er det et positivt element i bedriftens klimaregnskab at producere noget af sin egen el.

Solceller

Kurt Mortensen

KURT S. MORTENSEN

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Maskiner, Indengårdsteknik kvæg, Logistik

Mobil: 40 24 30 81
Emailksm@byggeri-teknik.dk