stuehus-sammenhaengende-med-garage

Stuehus og garage opført på bar mark umiddelbart ved siden af den gamle ejendom

Orienteringen af huset er valgt ud fra muligheden for udsigten ud over markerne samt muligheden for at afskærme en smule for vinden.

Hus og garage er opført i samme stil med gesims og stik over vinduerne. En frontkvist markerer midten af huset på begge facader og med en skorsten samt en kvist på hver side, får tagfladen en god balance. Skorstenene anvendes hhv. til indsugning og udblæsning i forbindelse med ventilationsanlægget.

Stuehuset og garagen er forbundet med en mellembygning udført i glaspartier og med fladt tag, hvilket gør den let og gennemsigtig. Mellembygningen giver en lukket forbindelse mellem garagebygningen med b.la. et stort bryggers og depotrum.

Stuehuset er indrettet med et stort gennemgående køkken-alrum på tværs af huset og en 3-fløjet dør gør det muligt at lægge alrummet og stuen sammen, når lejligheden kræver det. På 1. sal kommer man ad trappen op i et stort og rummeligt opholdsrum med adgang til 3 værelser og et badeværelse

Boligeksempel er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.

Tilmeld nyhedsbrev
close slider