Alt hvad man skal bruge i grundplan og med mulighed for udnyttelse af 1. Sal
Efter at det gamle stuehus, der lå sammenbygget med de eksisterende driftsbygninger, havde udtjent sin funktion som bolig, er det nu erstattet med et nyt og fritliggende stuehus.
Med en ny anlagt sø i forgrunden ligger, dette smukke stuehus på marken ved siden af de ældre driftsbygninger, med frit udsyn over markerne, kun begrænset af beplantningen i de eksisterende læhegn. To markante frontkviste indrammer hovedindgangen til boligen og gør facaden høj.
Garagen ligger i samme linje som stuehuset, dog med en forskydning i facaden mod syd. En mellembygning giver direkte adgang til stuehuset og deler samtidig de to bygningskroppe, så den samlede facade ikke bliver for massiv.
Huset er udnyttet i grundplan, og der er gjort klar til, at 1. salen kan inddrages til beboelse når og hvis behovet opstår. Der er i den forbindelse allerede monteret en trappe til 1. salen i den store og rummelige entre.
Den centrale indgang giver, via en fordeler gang midt i huset, adgang til alle rum i grundplan inkl. mellemgangen til garagen.
Boligeksemplet er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.