Smukt stuehus og garage

Stuehus og garage smukt placeret, med stor omtanke ved den allerede anlagte gårdsplads og have

Stort og rummeligt stuehus, opført i bedre byggeskik stil med murede gesimser, hjørnepilastre og murede stik over vinduer og døre. Huset er opført af traditionelle materialer som rødt tegl, rødt tegltag og hvide dannebrog vinduer.

Entredøren er blå og giver husets hovedindgang et personligt udtryk og byder gæster velkommen til den store hall, der er i åben forbindelse med et stort opholdsrum på 1. sal. 1. salen indeholder i øvrigt værelser og et åbent tværgående opholdsrum.

Huset har helt symmetriske facader, hvilket også gælder for både kviste, skorstene og frontkvist midt på huset på begge facader.

Med de fuld udnyttede m2 både i grundplan og loftplan opfylder huset familiens behov for værelser og opholdsrum. Ved den daglige indgang i gavlen er der prioriteret plads til hverdagen med grovkøkken, vaskerum og viktualierrum.

I stueplanet er der store glasdøre mellem opholdsrummene for at få lys på tværs og på langs af huset samt for at skabe lethed og åbenhed mellem rummene.

Ved gavlen af stuehuset ligger en dobbelt garage, hvis facade er tilbagetrukket i forhold til stuehusets facadelinje.

Boligeksemplet er udlånt af ejer og er ikke en standard bolig. Hos os vælges din bolig ikke fra et katalog den skabes unikt til dig.

Tilmeld nyhedsbrev
close slider