Er kornet på lageret tørt og lagerfast?

Kornhøsten 2023 har været en vejr- og fugtmæssig blandet affære.
Men har du styr på om kornet på lageret er tørt og lagerfast?

Miljøteknologiordningen

Beskyt og bevar værdierne i dine kornbeholdninger
Korn er lagerfast, når det er nedtørret til 14-15% fugt, og efterfølgende køles ned med udeluft til en temperatur på +7°C eller lavere.
Skal kornet langtidslagres, dvs. 6 måneder eller mere, bør det nedkøles med udeluft til maksimal +3°C, når muligheden byder sig.

Før tilsyn med kornet
Kornhøsten 2023 har været en vejr- og fugtmæssig blandet affære.
Første del gav mange steder korn, som indeholdt betydeligt mere fugt end de 14-15%, som er krævet, når kornet skal sælges.
Derfor har der i perioder været godt gang i tørrefaciliteterne til lagring af korn mv.
I anden halvdel af høsten var det meste af kornet næsten lagertørt; mange fik korn i hus med 15-17% fugt.
Skal kornet sælges, skal de nedtørres til lidt mindre fugt (0,3-0,5%) end købers krav. Årsagen er at kornet i reglen stiger en smule i fugtprocent den første tid i eftertørringen, og at det koster unødigt, stort fradrag i salgsprisen, hvis man leverer korn til sælger med blot 0,5-1,0% for høj vandprocent.


Lagringstemperaturens og vandindholdets indflydelse på kornets lagringsmuligheder.
Af hensyn til at sikre at man bevarer kornets værdier bedst muligt, bør korn, som er nedtørret 14-15%, snarest herefter nedtørres til +7°C eller lavere.

Bevar kornets værdi - tilsyn med lageret er vigtigt

Efter endt tørring og igen ca. 4 uger senere bør man kontrollere fugtindholdet i kornet, i den enkelte silo. Skal kornet sælges, er det vigtigt at få det nedtørret snarest muligt, så fugtindholdet opfylder købers krav.
For at sikre at kornet holder sig på lageret som det skal, bør du ubetinget regelmæssigt kontrollere kornets temperatur forskellige steder i siloen.

Dette tilsyn bør udføres mindst 1 gang hver 4. uge.

Stigende temperatur i beholdningen er udtryk for at kornet ånder og herved omsætter tørstof til varme, vanddamp og CO2. Jo varmere kornet bliver, desto mere varme producerer det, så hvis man ikke griber ind i tide, vil processen køre løbsk og kornet bliver ødelagt i løbet af kort tid.
Når temperaturen i beholdningen er steget, da sæt ind med køling snarest muligt.

Gunnar Schmidt

Gunnar Schmidt

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Indengårdsteknik, Lagring og transport, ADR kurser

Mobil: 20 89 78 00
Emailgus@byggeri-teknik.dk

Kurt Mortensen

KURT S. MORTENSEN

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Maskiner, Indengårdsteknik kvæg, Logistik

Mobil: 40 24 30 81
Emailksm@byggeri-teknik.dk