Markvanding

Vi kan hjælpe med rådgivning om alt det tekniske vedr. etablering og drift af markvandingsanlæg.

  1. Rådgivning om valg af løsning
  2. Planlægning og projektering af anlæg, både mht. nye anlæg og mht. udvidelse af bestående
  3. Dimensionering af pumper og maskiner ved udskiftning
  4. Fejlfinding på bestående anlæg
  5. Vurdering af om et givent anlæg kan udvides til at gi’ mere vand.
  6. Vurdering af boringers ydelser, i forhold til borerapporter og evt. i forhold til alder
  7. Rådgivning ang. bedre udnyttelse af vandingsvandet, fx om vandingscomputere, spredesystemer og flytteafstande
  8. Beregning af omkostninger; såvel driftsomkostninger som faste omkostninger
  9. Leje af vandingsanlæg: Beregning af priser for udleje- / leje af vandingsanlæg
  10. Restlevetid og restværdi: Gennemgang af anlæg med vurdering af restlevetid og restværdier. Evt. med oplæg til investeringer for de kommende 5 år.

 

Vedlagte fil viser en oversigt over 2023-driftsudgifterne ved markvanding, under forskellige forudsætninger. I driftsudgifterne er indregnet en elpris på 1,00 kr. pr kWh, ekskl. nettariffer, afgifter og moms.
I filen findes også en tabel som viser ændringerne i udgifter ved ændringer i elprisen.

Hent PDF for driftsomkostninger ved Markvanding

 

Større udbytte i samarbejde med din planterådgiver

Fastlæggelse af vandingsbehovet på en ejendom, samt beregning af udbytter og  mérudbytter ved vanding udføres i samarbejde med ejendommens planteavlskonsulent.

Vanding i mørke      Dyse til markvanding

Gunnar Schmidt

Gunnar Schmidt

Energi og teknikrådgiver, Energirådgivning, Energieftersyn, Indengårdsteknik, Lagring og transport, ADR kurser

Mobil: 20 89 78 00
Emailgus@byggeri-teknik.dk

    Kontakt Os




    Etablering af vandingsanlæg -  sådan går du i gang

    Investering i vandingsanlæg er som at tegne en indkomstforsikring - vandingsanlægget sikrer ensartede udbytter hvert år.

    I vores guide til etablering af vandingsanlæg ser vi på de forhold, der bør være styr på inden beslutning om etablering træffes:

    1. Er det muligt at indvinde vand i området og kan man opnå tilladelse til vandindvinding. Forundersøgelse.
    2. Skitse over, samt dimensionering af anlægget.
    3. Prisoverslag.
    4. Beregning af rentabilitet (giver investeringen overskud ?)
    5. Ansøgning om tilladelse til vandindvinding.
    6. Indhentning af tilbud.
    7. Etablering

    Leje af vandingsanlæg -  Hvad skal man betale for leje af vandingsanlæg?

    Under tørken i sommer lejede naboen mit vandingsanlæg i nogle timer til vanding af et areal og nu skal vi have det afregnet. Hvad skal han betale for det ?
    Sådanne spørgsmål dukker jævnligt op hos undertegnede.

    Ved leje af vandingsanlæg skal lejer betale for de direkte omkostninger, som udlejer i den forbindelse måtte have. Derudover bør lejer betale et bidrag til dækning af de faste omkostninger.
    Begrundelsen for at lejer bør betale bidrag til dækning af de faste omkostninger er følgende:

    1. Uden et bidrag til dækning af de faste omkostninger har udlejer kun fået dækket de direkte forbundne omkostninger ved udlejen og dermed ikke fået nogen fortjeneste for ulejligheden,
    2. Lejers alternativ ville have været at etablere et anlæg selv, hvor lejer så ville skulle afholde alle de faste omkostninger.

     

    Læs mere om omkostninger i forbindelse med leje af vandingsanlæg

    Omkostninger i forbindelse med leje af vandingsanlæg

    Vandingsteknik

    Vi har lavet en vejledning til dimensionering af anlæg, vandmængder, mulighed for udvidelse, oversigt over omkostninger ved vanding

    Du kan i det vedhæftede dokument bl.a. læse om: 

    1. Hvor meget vandingskapacitet er nødvendig?
    2. Vanding kun om natten?
    3. Etableringsomkostninger
    4. Muligheder for udvidelse af bestående anlæg
    5. Nye pumper – renoveringsplan!
    6. Hvad koster det at vande - driftsomkostninger
    7. Vandingsanlæg, faste omkostninger

     

     

    Læs mere om vandingsteknik

    Vandingsteknik