Undgå problemer med automatisk udslusning af gylle

Mange årsager til automatisk hyppig udslusning af gyllen

Hyppig udslusning kan være et vilkår i din miljøtilladelse, eller måske er det valgt som en miljøteknologi sammen med andre teknologier ved tilskudsordningen for modernisering af slagtesvinestalde fra 2020. Her skal udslusningen desuden være automatisk. Fælles for begge er dog, at udslusningen skal foregå min. hver 7. dag, hvilket en dataloger skal registrere som dokumentation.

Når udslusningen foregår automatisk vil det fysiske arbejdsmiljø tilgodeses. I en slagtesvinestald med 14 sektioner med 8 propper i hver sparer man således 9 arbejdstimer ugentligt. Det bliver til små 100.000 kr. årligt.

Effekt af hyppig udslusning

Miljøgevinsten ved hyppig udslusning er stor. Potentialet for reduktion af metan-emmisionen er dog størst, hvis gyllen efterfølgende afhentes til biogas. Det højere metan-indhold har værdi, som leverandøren af gyllen bør få andel i ved en fair fordelingsnøgle med biogasselskabet. Ved at udsluse gyllen en uge tidligere er potentialet 17,3 kg Co₂ ækv. pr. tons slagtesvinegylle.

Hvordan projekteres et gyllesystem der fungerer i praksis

Ved ugentlig udslusning er der ofte udfordringer med, at grisenes gylleproduktion er for lille i den første tid efter indsættelse. SEGES Svineproduktion har lavet forsøg med tilsætning af vand i farestaldens gyllekummer efter gylleudslusning. Resultaterne er lovende og vil formodentligt kunne overføres til andre dyregrupper. Konsekvensen er dog at tørstofprocenten falder. Det kan have betydning, hvis gyllen leveres til biogas.
Forlænger man udslusningshyppigheden på grund af for lille gylleproduktion, kolliderer det med kravet om udslusning hver syvende dag. Erhvervet og Miljøstyrelsen må finde en løsning, så man undgår at tilsætte vand blot for at kunne opfylde et standardkrav om udslusning hver uge.

Mindst 315 mm

Dimensionen på gyllerørene skal være stor nok. I dag bør du ikke vælge under ø315 mm.

Generelt anbefaler vi ikke gyllerør på tværs af staldsektioner og på langs af stalden. Dette af hensyn til risikoen for dannelse af svovlbrinte, og fordi kummerne i de forskellige sektioner har forskellige fyldningsgrader og udslusningsbehov. Desuden er der fare for smittespredning fra sektion til sektion, hvis de deler hovedrør.

Når man ved projektering udregner økonomien på gyllesystemet med teknik til automatisk udslusning, er det vigtigt at medregne gevinsterne ved at slippe for det manuelle arbejde. Måske har gyllen også merværdi ved levering til biogas. En ventil koster ca. 22.000, - pr. stk. + styring af hele anlægget. Et anlæg med ventiler og styring til 14 sektioner (6.000 stipladser) vil koste ca. 400.000, - frem til fortanken. En investering som kan betales med ca. 100.000, - i sparet arbejdsløn årligt.

Fortanken er vigtig

Størrelse på fortanken skal dimensioneres, så den uden problemer kan rumme den mængde, der automatisk udsluses fra mindst en sektion/ventil pr. gang. Er det ikke tilfældet, kan gyllen ikke komme ud af stalden, medmindre man samtidig pumper gyllen videre fra fortanken. Hvis det foregår med en pumpe, skal man sikre, at den passer til hastigheden af gylleflowet ved udslusningen. Ved ø315mm gyllerør betyder det, at en gyllepumpe skal kunne yde ca. 300 m³ pr. time. Bedst er det, hvis fortanken kan rumme en uges gylleproduktion, så udslusning er uafhængig af flytning eller afhentningstidspunktet til biogas.

Vedligehold udluftningsrør

Udluftninger i bagenden af gyllerør og foran det neddykkede indløb til fortanken har betydning for, om der kan skabes det nødvendige flow i røret-  også ved en lille gyllemængde. Disse udluftningsrør skal vedligeholdes, ellers er de virkningsløse. Hvis ikke kummerne tømmes helt, vil der over tid ophobe sig gylle med meget tørstof i de bagerste kummer. Problemet bliver kun forværret, hvis ikke der gribes ind.

Behov for at vi sikrer udvikling af gyllesystemer

Hyppig automatisk udslusning af gylle er ikke kun noget, der skal være en gevinst på papiret i forhold til diverse klima- og miljøberegninger samt tilskudsordninger. Det skal også kunne fungere i praksis. Hvis det skal lykkes, er man nødt til at vælge andre løsninger end det man plejer og det kræver, at man bruger nødvendige tid og fokus ved projektering af anlægget i en ny stald.